Dag 16


Stresset graveske.
skrevet af Dorthe og Kathrine

Idag var en af de mere stressede på udgravningen her i Silkeborg. Vi skulle i dag nå til bunds i alle vores felter med det formål at vi onsdag (i morgen) vil kunne fremvise et mesterværk af en profil.
Nogle af felterne krævede en hård indsats som kun kunne opnås med super teamwork og en positiv attitude.
Vi fik virkelig rykket rundt på store mængder jord, hvor der fra nogle enkelte felter blev gravet op til 20 cm i 2 cm. lag.
I løbet af formiddagen fik vi besøg af geologen Søren Munk Kristensen som fortalte om betydningen af farvevariationerne som de forskellige jordlag består af, så som hvis jorden er gul havde jorden ikke været i kontakt med grundvand hvorimod hvis farven er grålig da har jorden haft kontakt med grundvand, og hvis jorden havde en mere orange farve, da skyldes det jernudfældninger, hvilket også bruges som okkerfarve.
Vi synes alle sammen at det var en mega fed oplevelse og virkelig gode informationer at blive fodret med.
Endnu en gæst (tidligere museums direktør på Silkeborg museum) kom forbi og havde som traditionen tro nogle godter med til det hårdt arbejdene folk, friske jordbær fra en plantage i Svostrup nogle få kilometer fra udgravningen. Vi bliver altid forkælet med lækre sager i form af kager, slik eller frugter… Nu er vi alle en smule afhængige, og skal på afvænning når den sidste dag af udgravningen rammer!
Efter endnu en succesfuld dag på udgravningen, med 2 timers ekstra arbejde vendte vi snuden hjemad mod Gudenåhuset med rumlende maver og en stor forventning til dagens kokke. De brillerede med en lækker omgang Dahl som er en indisk linsesuppe MUMS!
P.S. vi venter stadig på varmt vand!!! 😉



Kommentarer

Populære opslag